Om Helle Ella
Jeg blev født på Sankt Josef december 1958 i en regelmæssig baghovedpræsentation, ammet i 3 uger og opvokset som ældste af to søstre med vores mor på nørrebro. Afsluttede socialrådgiver uddannelsen i 1984 og arbejdede frem til 1992 som sådan i Avedøre stationsby. Fik da tanken at jeg ville søge ned i arkivet på Hvidovre rådhus eller lave noget helt andet, i en periode.
Uddannet jordemoder i 1995 og har arbejdet som sådan siden i HS og en kort overgang med vandfødsler ved fåborg sygehus og nu som weekend-jordemoder på sygehusene rundt om i Danmark og Norge.
Jeg kom via mit arbejde på et tre dages kursus i akupunktur, hvis indhold kan diskuteres meget, men da jeg fik nålene i hånden kunne jeg ikke stoppe igen og har stukket siden.
Min tre-årige uddannelse som akupunktør ved NACM 2003, åbnede en ny verden for mig, også inden i mig selv. Jeg har fra første dag haft følelsen af at kunne “tale ” med nålene og se energierne ved menneskerne omkring mig, uden nogen mystik omkring det,og jeg har altid en nål i lommen til lige at rette en ubalance. Jeg videreuddanner mig løbende inden for traditionel kinesisk medicin samt jordemoderfaget. Uddannet med diplom i føtal medicin ( obstetrisk ultralyds scanning), Amme rådgiver IBCLC, Efteruddanet ved Beijing university of chinese medicin.
Jeg har et voksenpædagogisk grundkursus fra ultimo 90érne, er uddannet rygestopinstruktør og har tidl. praktiseret med de gravide i københavns kommune som sådan. I den forbindelse har jeg arbejdet med et forskningsprojekt ved UCSF hvor jeg lærte at forske. Projektet handlede om at bruge akupunktur i stedet for nikotinerstatning til gravide rygere.
Jeg er certificeret PREP – instruktør, uddannet hypnotisør, hypnoterapeut og yogalærer og førstehjælps instruktør.
Jeg uddanner mig hele tiden, se derfor mit cv som jeg forsøger at holde up to date.
Jeg er lykkelig mor, og bedstemor og mærker verden meget konkret, idet jeg rejser en del, både som håndværker, og fordi jeg har familie og venner / kolleger mange steder i verden. Jeg er medlem af privat praktiserende jordemoder, danske akupunktører og National guild of hypnotists.
Jeg er her for dig og vil gøre mit absolut bedste, for at støtte dig – på din vej – mod de mål, du nu har sat dig.
Jeg har kendt Helle Ella siden jeg var gravid anden gang og man kan med rette sige, at Helle ‘gav mig min fødsel tilbage’ efter en ubehagelig førstegangsoplevelse.
Fødsler er uforudsigelige, men hos Helle blev det igen min egen proces og hendes støtte var uvurderlig ikke bare for mig, men også min mand.
Helles helt igennem nærværende og professionelle væsen gør, at man føler sig helt tryg og altid i gode hænder.
Helle har hjulpet mig igennem en periode med stress og effekten af hendes nåle udebliver ikke. Absolut en af de allerdygtigste akupunktører jeg har mødt og på 10. år kunne jeg ikke drømme om at gå andet sted hen.
Jordemoder & Akupunktør
Langebrogade 27
1411 København K
+45 22632888
info@amoxa.com

Åbent hverdag ml. 9 – 16 og enkelte lørdage.
Praktisk information
Sundhedsstyrelsen Autorisations ID 05S5M
SA.reg. A-173
Danske Bank
Reg. nr.: 9541 konto nr.: 3386028265
Copyright 2022 Design by Corneliius