Fødselshypnose.
Jeg har siden 2007 lavet fødselshypnose med gravide, dels individuelt - hvis du som gravid er i tvivl om hvilke billeder af fødsel du har i din underbevidsthed eller vil have disse omprogrammeret, og dels i grupper - som undervisning, en overbygning på fødselsforberedelsen Team Fødsel fødselsforberedelse for mænd og deres kærester.
Ideen med undervisningen og selvtræningen er,at du og din partner er fortrolige med hypnoseprocessen og ved hvordan I hver især kan støtte og underbygge processen under fødslen.
For dig handler det om trancetræning de sidste uger før fødslen.Du får en cd som du powernapper til dagligt.Har I ikke mulighed for at deltage i undervisningen kan cd´en købes og fremsendes, se mere under siden fødselskit.
Hypnosen er en slags dagdrømme tilstand.................................................
Som hvis du forestiller dig, at du befinder dig i din kerne, hvor alt er godt og trygt, slapper af og åbner op til underbevidstheden og dit indre.Du er fortsat klar over hvor du er og hvad du laver osv., men forestil dig, at det betyder mindre for dig, og at du giver dig selv lov til at drive og synke ind i dig selv til det dejligste sted og giver dig selv lov til at fordybe dig med stærkt indre fokus - måske giver dig selv lov til at mindes og mærke følelser, lyde, tanker og billeder, som du normalt ikke giver dig tid til i din hverdag og måske nyder du bare at være hjemme i dig selv, derfra hvor alt lykkes.
Det er derfra, du skaber og føder dit barn.Kroppen og underbevidstheden ved, hvad der skal ske, hver eneste celle i din krop ved, hvordan du skaber og føder dit barn.
Den hormonelle proces under fødslen sætter dig i en naturlig trance tilstand, derfor er fødselshypnose så nemt: bare at give slip og flyde med. Lade krop være krop og åbne op for underbevidsthedens skattekiste af ressourcer.
Det er kemien i denne tilstand, der er smertelindrende og som giver din krop kræfter, du ikke anede, du havde. Det er i denne tilstand, du forebygger den angst og panik, der kan ødelægge selv det sundeste fødselsforløb, skade det stærkeste barn og handlingslamme enhver omkring en fødsel. Så den går vi efter at udrydde.
Til individuel hypnose bestiller du en tid, tilmelding til undervisningen: se under Fødselsforberedelse for par Team Fødsel.