Om mig

Jeg blev født på Sankt Josef december 1958 i en regelmæssig baghovedpræsentation, ammet i 3 uger og opvokset som ældste af to søstre med vores mor på nørrebro. Afsluttede socialrådgiver uddannelsen i 1984 og arbejdede frem til 1992 som sådan i Avedøre stationsby. Fik da tanken at jeg ville søge ned i arkivet på hvidovre rådhus eller lave noget helt andet en periode. Uddannet jordemoder i 1995 og har arbejdet som sådan siden i HS og en kort overgang med vandfødsler ved fåborg sygehus og nu som weekend-jordemoder på sygehusene rundt om i danmark.

Jeg kom via mit arbejde på et tre dages kursus i akupunktur, hvis indhold kan diskuteres meget, men da jeg fik nålene i hånden kunne jeg ikke stoppe igen og har stukket siden. Min tre årige uddannelse som akupunktør ved NACM 2003, åbnede en ny verden for mig, også inden i mig selv. Jeg har fra første dag haft følelsen af at kunne "tale " med nålene og se energierne ved menneskerne omkring mig, uden nogen mystik omkring det,og har altid en nål i lommen til lige at rette en ubalance.

Jeg videreuddanner mig løbende inden for traditionel kinesisk medicin samt jordemoderfaget. Jeg er pt. halvvejs i en to årig efteruddannelse ved  Beijing university of chinese medicin. Jeg har et voksenpædagogisk grundkursus  fra ultimo 90érne , uddannet rygestopinstruktør og har tidl. praktiseret med de gravide i københavns kommune som sådan. I den forbindelse har jeg arbejdet med et forskningsprojekt ved UCSF der handler om at bruge akupunktur i stedet for nikotinerstatning til gravide rygere. Jeg er certificeret PREP - instruktør, uddannet hypnotisør, hypnoterapeut og  yogalærer.

Jeg er mor til to vidunderlige børn og mærker verden meget konkret, idet jeg rejser en del både som håndværker og fordi jeg har familie og venner / kolleger mange steder i verden.

Jeg er medlem af jordemoder foreningen, danske akupunktører og National guild of hypnotists. og jeg vil gøre mit absolut bedste for at støtte dig på din vej - mod de mål du nu har sat dig. 

 
 

akupunkturklinikken amoxa.com, Langebrogade 25 1411 København k & Ny kirstinebergvej 19,4800 nykøbing falster 
 tlf . mobil. 32575889 / 32577888  | email helleella@amoxa.com