Om Jordemodercentrum.com

Min praksis som jordemoder ved tusindvis af fødsler ønsker jeg at give videre til jer der står foran forældreskabets store vidunderlige dør. Så alt hvad der foregår i disse rammer handler om  nærvær, enkelthed, økologi og sundhed og er tiltænkt jeres børn.

Jordemodercentrum er lokalt jordemodercenter i hovedstadsregionen for City, Chr.havn og Amager,men privat som udgangpunkt og derfor jordemodercenter og undervisningssted for alle der måtte ønske det. 

JordemoderCentrum er stedet, hvor du kan komme fra ønsket om et barn opstår, mens du er gravid, over at være nygravid – til sengravid – til når I er blevet en familie med et helt nyt spædbarn, og senere når det spæde barn er blevet til et større barn og eventuelt har fået søskende. Det er her du / I kan møde prof. med fingrene dybt begravet i fødsler, mange andre gravide m/k  med forskellige tanker og overvejelser om fødsel og forældreskab, de nybagte mødre og nyfødte spædbørn. Det er her du ved selvtræning yoga og pilates kan styrke digselv , spejle og dele erfaringerne.

Her finder du jordemoderkonsultationer, og fødselshjælp samt  konsultationer efter fødslen med henblik på ammevejledning, vurdering af bristninger og sammenvoksningen af skede og mellemkød. Her kan du få vurderet bækkenbunden samt få lavet dit eget genoptræningsprogram.

I grupperne finder du kurser i fødselsforberedelse og fødselshypnose for par. Kurser i yoga og pilates før og efter fødslen. Åben klasse fødsels yoga  hvor vi helt op til fødslen arbejder videre med den særlige form for hypno / mental træning som stedets yogagravid skole er så kendt for . 

Team Fødsel som er fødselsforberedelse for par, lægger vægt på at bibringe jer viden samt kortlægge jeres forskellige roller under fødslen, Jeg kalder det fødselsforberedelse for mænd og deres kærester.

Jeg lægger vægt på at fødselsforberedelsen varetages af jordemødre med masser af praktisk erfaring, blod på fingrene og masser af historier. For fødsler er noget man ikke læser sig til. Det er vores erfaringer fra 1000 vis af fødsler, der giver ro og overblik og det er i det rum I virkelig kan hente ægte viden og forståelse. De forskellige bøger kan I jo læse selv, men erfaringerne fra fødslerne, hos de jordemødre hvorfra de gode råd  kommer, dem får I her. 

Fra fødestuerne i det ganske land har jeg set mændene , gøre alt for at hjælpe deres fødende kone, uden rigtig at vide hvordan det gøres bedst. Ofte hører jeg  gravide forberede sig på hold hvor manden er inviteret med 1 gang . De fortæller deres partner at de nok skal give ham instrukser undervejs. 

Disse gravide ved selv ikke nok  om hvordan oxytocin produktionen påvirker deres mentale tilstand under fødslen, mændene er heller ikke forberedt på denne mekanisme, men forstår den ofte instinktivt  mærker den i hvert tilfælde. At styrke team tanken  med viden og forståelse af roller og gode råd kommer tifoldigt tilbage i form af gode fødselsforløb. Så er det, at jeg tør påstå at manden kan blive det bedste smertelindrende og tryghedsskabende alternativ helt uden bivirkninger ! og hvorfor ikke bare få endnu en af de gode oplevelser sammen, med afgørende betydning for starten p jeres familieliv og  + en dejlig dag eller aften med en jordemoder, men sine egne meninger i behold på  det skønne Christianshavn.

Se Prep kurset forældre sammen der handler om kommunikation i forældreskabet, og det spændende bevægelsesleg med baby. Se også foredrag om homeøpati i graviditeten og for det spædebarn.

JordemoderCentrum er stedet hvor du altid har en erfaren jordemoder ved hånden og mit ønske er at videregive viden og forståelse om graviditetens og fødslens muligheder, for at I kan give Jer selv  og jeres baby de bedste start-muligheder på rejsen mod familielivet.

Gå til fødselsforberedelse hos jordemoderen -  ring 32575889    

 
 

akupunkturklinikken amoxa.com, Langebrogade 25 1411 København k & Ny kirstinebergvej 19,4800 nykøbing falster 
 tlf . mobil. 32575889 / 32577888  | email helleella@amoxa.com